Heidi Qvistgaard

DOVEN: Det kan man vel godt kalde mig, hvis man ser på aktiviteten på hjemmesiden her i løbet af 2009. Det har dog den forklaring, at jeg jo ikke har haft tid!

Der sker så meget i fritiden når gården og lille Nougat-hunden er kommet ind i billedet. Og så har statusopdateringer på facebook måske taget lidt over. Men nu vil jeg forsøge at komme lidt oftere forbi hjemmesiden.

Jeg har fjernet mine artikler fra journalisthøjskolen – de er ikke noget at råbe hurra for i forhold til det, som jeg præsterer på Randers Amtsavis – se noget af det på www.amtsavisen.dk! Endvidere har jeg opdateret mit CV, og lavet en side, om det jeg vil i fremtiden!

Inden længe lancerer Kenneth og jeg skolevangsvej.dk – jo jo, vi er vel fælles om meget efterhånden!

Glædelig jul og godt nytår til alle i hele Danmark!

Meget er sket siden sidst. 1 – Jeg har afsluttet 3. semester og er klar til praktikken på Randers Amtsavis. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og det bliver spændende at prøve krafter med virkelighedens barske realiteter. 2 – Det har været jul, med masser af gaver og hygge. Det var første gang, at Kenneth holdt jul hos mig og min familie, og det var rigtig hyggeligt. Og så friede far til Lone midt i alle gaverne og papiret! Rigtig dejlig overraskelse. 3 – Den årlige traditionsrige nytårsfest løb af stablen i Struer, men McD mad dagen derpå (uden at skulle på arbejde der… weee) 4 – så har jeg fået fart på skiene på vores skitur til Geilo, som også bød på et let smadret knæ og skekæder på Golfen. 5 – bagjulefrokost med RSU tøserne – altid skønt at være sammen med de gode gamle tøser fra efterskolen… Sådan skal det være…

Tydeligt er det, at JP og TV2 har været på samme fagfestival som jeg selv her søndag/mandag! For pludselig hører vi om bogen Curveball – om manden bag løgnen om atombomberne i Irak! Jeg kan kun sige, at jeg selv synes det er helt grotesk, at en lille mand, som forsøger at få råd til en Mercedes, kan bilde hele verden ind, at der findes atombomber på biler i Irak! – og endnu mere grotesk er det, at ingen stillede spørgsmål, eller så når der var usammenhængende information…. – det var altså ikke gået indenfor den gode journalistik! (Så man kunne jo spørge sig selv, om CIA skulle erstattes af journalister…)

Så fik vi endelig steriliseret vores lille Minnie-mor, så hun ikke kan få flere killinger. Lige nu, går hun rundt og slingrer fra side til side, mens Tiger ikke kan forstå, hvorfor hun ikke vil lege:-) Vi har også lige fået en klage fra boligselskabet. De siger, at vi skal skille os af med enten Minnie eller Tiger inden 14 dage, ellers kan det få konsekvenser for vores kontrakt – men altså, de kan jo kun sige os op! -Og vi har jo ligesom sagt op allerede, så ved ikke lige, hvad de så har tænkt sig at gøre ved det! – give os en dispensation regner jeg med!

Sådan, jeg fik min førsteprioritet til panikdagen. Efter en behagelig men også nervepirrende samtale var praktikpladsen på Randers Amtsavis endelig min. Så fra første februar vil jeg bevæge mig rundt på de skæve trapper på redaktionen i Randers – altså lige bortset fra når jeg er på jagt efter kilder ude i byen!

Det var ikke mindre spændende end forventet, at være rundt på besøg i den virkelige verden. Det bekræftede en hel del, og afkræftede lidt mindre. Jeg ved, at jeg skal lave nært journalistik, og at jeg vil have mange muligheder. Og ikke mindst, så fandt jeg ud af, at atmosfæren betyder meget for mig. Jeg glæder mig til onsdag!

Så er det endelig ferie! Men ikke ferie af den slags, som de fleste forbinder med ferie, nemlig det at have fri. I stedet er der dømt åbent hus og albuekamp mellem studerende. Eller det er, hvad man kan frygte, for mon ikke albuekampen til dels kan blive afløst af personligheder, der pibler frem, så vi alle kan få den helt rigtige praktikplads? Jeg glæder mig til at møde de mange journalistiske arbejdspladser, der alle har en chance for at blive min fremtidige praktikplads. For praktikken er det næste store journalistiske højdepunkt, som venter på mig, og det betyder noget, at jeg kan lide miljøet på stedet. Derfor er jeg glad for at bruge min ferie i den virkelige verden.

Der var den gang, hvor alt jeg ville, det var at læse økonomi på universitetet, men heldigvis så blev jeg klogere. Ikke på økonomi, men på mig selv. Klog på økonomi er jeg langt fra på det niveau, som lige nu er ret vigtigt for mig. Vi skal jo tage stilling til huslån. Skal renten låses fast allerede nu, eller skal vil vente til vi overtager huset. Jeg ved det ikke, og de kloge ved det heller ikke. Men min sunde og forholdsvist gode økonomiske fornuft hvisker trods alt, at jeg skal slå koldt vand i blodet og vente. Men er det klogt?

Endelig har jeg sat min underskrift på det papir, som gør mig til gårdejer! Det er den dyreste krussedulle, jeg har tegnet, men hvor jeg dog glæder mig helt enormt til at flytte ud på min idylliske gård sammen med min kæreste. Efter planen flytter vi derud til marts.

Alkoholikere med en bajer i hånden på bænken på byens torv er ikke just et glansbillede af den gyldne øl. Men øllet er i virkeligheden meget mere end discountpilsnere, og mange danskere har et helt unikt forhold til den gyldne drik. De er sande ølentusiaster, og de forguder den traditionsrige og årtusinder gamle drik.

Ølnørd. Det kalder Ole Madsen sig selv. Han er en midaldrende mand, som har en kæmpe fascination af øl. I mange år gik Ole Madsen rundt med sin passion for øl uden nogen at dele den med. Men med internettets spæde start, begyndte han i 1996 at finde andre med den samme interesse online. Inden længe begyndte de at afholde arbejdsgruppemøder. Her talte de om deres fælles lidenskab og drak en masse god øl. Efter et par år, og fire til fem arbejdsgruppemøder senere, blev der indkaldt til stiftende generalforsamling for danske ølentusiaster d. 5. september 1998. Ole Madsen var blandt stifterne og kom i bestyrelsen.

Mere end blot en interesse
Mellem de to vinduer hænger en ramme fyldt med øletiketter. Under den står et skrivebord med en stor skærm. På skærmen toner bogstaver ord frem, som beskriver de tre øl, som Ole Madsen og hans kone, Lotte, i aften skal smage og bedømme. De tager glasset op, hæver det i en skål inden de langsomt drikker den første øl. De skynder sig ikke. Øllens smag kan ændre sig i takt med blandt andet temperaturen. De tager sig god tid. Således giver de sig også god tid til nummer to og nummer tre, og først efter cirka halvanden time, er de færdige med at smage på de tre mørkgyldne øl. De tre øl er alle af specialtypen barley wine, på dansk bygvin.  Ole begynder at fortælle sin kone om denne øls historie.
I 1700-tallets England ville man prøve at brygge en øl, som kunne erstatte de meget berømte drikke portvin og sherry. Det resulterede i barley wine, som havde en stor alkoholprocent på hele 9-13 %. Den var sødmefyldt og meget vinøs, og faldt i Briternes smag.  I dag laves øllet også i Danmark, og det med stor succes. De tre danske bygvine, som Ole og hans hustru smager på denne aften, er alle i topklasse.
Interessen er blevet til et arbejde, og anmeldelsen af de tre øl mangler kun at blive finpudset.
Ole Madsen sidder i sin hvide t-shirt og jeans i sit hjem i Horsens. Her har han kontor side om side med stuen, hvor vi sidder. Han fortæller om aftenen i forvejen, hvor han og konen skulle anmelde de tre øl af typen barley wine. For ham er det et job, at smage på øl og skrive anmeldelser. Bedømmelsen af de tre øl er til Ekstra Bladet, hvor han hver lørdag skriver en klummeanmeldelse. Udover at skrive denne klumme arbejder Ole Madsen som eneste redaktør på de danske ølentusiasters medlemsblad Ølentusiasten, der udkommer seks gange om året.

Mælkejunge med taphane
Ole Madsens interesse for øl stammer helt tilbage til hans ungdom, hvor faren og farfaren satte præg på hans fremtid.
”Jeg er jo ordentlig opdraget, og er vant til en fyraftensøl hver fredag hos min farfar inden gymnasiefesten,” siger han.
Som så mange andre, begyndte Ole Madsen for alvor at drikke øl i gymnasietiden. Her var øllet af mærket Grøn Tuborg, som det stadig er for rigtig mange unge. I 1983 kom Ole Madsen i civilforsvaret i Thisted, hvor den Grønne Tuborg blev skiftet ud med Thy Pils.
Ole Madsen flyttede i kollektiv i Gellerup parken i 1984.
”Der var liv og glade dage derude den gang,” siger han og fortæller om de mange fester. En dag var hans far kommet forbi med en mælkejunge, som havde en taphane i bunden.
”Den kunne kun bruges til en ting. Til at lave øl på, til at lagre øl på, og til at tappe øl fra.” Indtil denne dag, havde Ole Madsen ikke interesseret sig mere for øl end alle andre unge. Mælkejungen skulle bruges, men Ole Madsen havde ikke forstand på at brygge øl, derfor meldte han sig ind i Håndbryggerlauget af 1970, som lå, og stadig ligger i Brabrand.
Eksperimenter udviklede sig, og hurtigt var Ole Madsen en habil ølbrygger. Han bryggede sin egen øl, som ikke var billigere end det han kunne købe. Den var bedre. Grundlaget for en livslang passion for øl var skabt.

Det periodiske ølsystem
Ole Madsens fascination af øl, bunder i hvad øl er.
”Det er rendyrket natur, og så er det godt håndværk,” siger han, og begynder at fortælle om de mange detaljer ved øl.
”Du har over 50 forskellige stamtyper af øl, mens du kun har 8-10 stamtyper vin,” siger han.
De mange øltypestammer er for eksempel pilsner, ale og stout.
”Jeg har mit periodiske ølsystem til at hænge, så jeg kan finde rundt i hvor jeg er,” siger han.
Modsat vin, der kun har en ingrediens, har øl flere. Derfor er der langt flere variationsmuligheder indenfor øllets verden.  Øl indeholder vand, malt, humle og gær. Til sidst er der detaljen, at man kan tilsætte andre smagsstoffer, som for eksempel bær. Malten, der giver sødme og farve til øllet, findes i omtrent 100 variationer, alt efter hvordan den er ristet. Humle findes i omkring 50 forskellige typer og giver øllet sin bitterhed. Endelig findes der cirka 100 typer gær. Der er ingenting til hindre for, at man kan bruge mere end en type malt og humle til en enkelt øl. Dette giver flere hundredetusinde kombinationsmuligheder plus de forskellige smagsstoffer man kan tilsætte.
I Danmark er der lige nu en trend i at tilsætte nordiske råvarer. Således præsenterede Århus Bryghus for eksempel et eksperiment med hyben og havsalt tidligere i september på en ølfestival.

Guddommelige ølrejser
Som hardcore ølnørd og redaktør på Ølentusiasten er Ole Madsen ofte på ølfestivaller og studierejser rundt i Europa, som han kalder dem, ølturene. Han husker særligt en rejse til Belgien sammen med en lille ølimportør.
Han fortæller, hvordan de oplevede, at dørene blev åbnet, og hvordan de blev nærmest forkælet med øl på de bryggerier, som de besøgte, inden de berusede og i højt humør tog på ølfestival. Her mødte de en kvindelig ølgrossist, Christine, som forhandlede trappistøl, de øl som brygges i de Belgiske munkeklostre. I løbet af aftenen ender det med en aftale om, at grossisten vil hente de danske ølentusiaster på hotellet næste morgen. De skal smage på trappistøllene.
Bilen med det store Westmalle skrevet ud over hele siden holdt ind foran hotellet kl. 10 næste morgen. Ole Madsen og importøren satte sig på bagsædet inden turen med tømmermænd og dunrende hovedpine humpende gik via brosten til Christines bar og lager. Her bød hun først på en Westmalle enkelt, som ellers kun drikkes af munkene selv. Herefter spurgte hun, om ikke de ville smage en Westmalle dubble på fad.
”Nok havde vi tunge hoveder, men vi var jo på studierejse, så vi var jo ligesom nødt til at smage på den,” siger han og fortsætter.
”Det var jo en guddommelig oplevelse.”
”Christine, kan den her ikke komme til Danmark som fadøl?” Spørger Ole.
Et par måneder senere var Westmalle dubble at finde som fadøl på udvalgte danske værtshuse.
”Det er en guddommelig øl som fadøl. Det er sådan en, som man altid vender tilbage til,” siger Ole Madsen.

I Egtvedpigens fodspor
Vi har kendt til øl i flere tusinde år. Øllets urtid har spor helt tilbage til den yngre stenalder 12-10.000 år før vor tidsregning. Den gang var øllet dog ikke helt som vi kender den i dag, men der er ingen tvivl om, at det trods variationen var øl. I Danmark viste de første tegn på øl sig i Egtvedpigens grav. Med sig i graven fik hun en øllignende drik. Den indeholdt ingredienser som tyttebær og tranebær samt hvede, og var derfor en noget frugtagtig øltype.
I 1800-tallet blev der drukket rigtig meget øl, blandt andet fordi vandet var beskidt og farligt at drikke, mens øl var uskadeligt. Derfor var det anset som positivt at være beruset, og øl havde en høj statusværdi.

Misrøgtet
Status symboler ændrer sig med tiden. Fra at have høj status i 1800-tallet, fik øllet en ret så lav status herhjemme i 70’erne og 80’erne, og øllet blev ifølge Ole Madsen misrøgtet.
”Vi fik indført plastikglassene, og folk sad og pælede bajere på gadehjørnerne. Øllet fik en lav status – sørgeligt nok, for det er et ædelt håndværk,” siger han, og fortæller om, at øllet bliver serveret i plastikkrus på rådhuspladsen i København.
”Jeg kender ikke til andre hovedstæder, hvor man på byens fornemmeste plads serverer øllet så ringe.”
Han mener, at glæden ved øl er større end smagen alene. Totaloplevelsen er en væsentlig faktor, og den bedste oplevelse er når øllet serveres på et rigtigt glas og når den er tappet helt rigtigt.
”Du drikker jo heller ikke vin af et plastikkrus, du drikker vin af vinglas,” siger han.

Eksponentielt vokseværk
De danske ølentusiaster var hurtigt velfungerende, og det første medlemsblad udkom hurtigt i 1000 eksemplarer med Ole Madsen som redaktør. Medlemstallet steg eksponentielt, og foreningen begyndte at afholde ølfestivaller. Her kunne håndbryggere komme med deres hjemmelavede øl, for at præsentere det for de andre ølnørder. Festivallerne blev større i takt med det stigende antal medlemmer.
5 år efter stiftelsen af foreningen var der officielt 6-7000 ølentusiaster.  Det var også i disse år, at der på supermarkedernes hylder for alvor begyndte at være fyldte med andet end pilsnerøl. Danskerne havde generelt fået smag for specialøllene. Det resulterede i, at der rundt omkring i landet skød adskellige mikrobryggerier frem, så øllene på hylderne i dag oftere end tidligere er danske.
Danske ølentusiasters medlemstal voksede også efter 2003. De sidste tre år har antallet af medlemmer således ligget lige over de 10.000. Samtidig har foreningen kunnet holde deres 10 års jubilæum, som de fejrede med en stor ølfestival på Carlsberg i september.
Mens denne vokseværk har stået på, er Ole Madsen kommet i tidsnød, og er trådt ud af bestyrelsen for danske ølentusiaster, har sagt sit job op, og har i stedet viet sit liv til redaktør- og anmelderjobbet.
”Så i dag, der lever jeg af at drikke øl,” siger han med et skævt smil.
Han har fået travlt med at komme rundt til de mange håndbryggere for at smage deres øl og for at holde styr på, hvad der sker i branchen, så bladet er så bredt som muligt og dækker alle medlemmers interesse.
”Det er jo ikke den mest kritiske journalistik vi skriver, men hvorfor skulle vi også det? Vi er jo vilde med øl,” siger han konstaterende.
Danskerne har i et par år været vænnet til, at have flere penge til forbrug. Og Ole Madsen mener klart, at højkonjunkturen har haft stor betydning for, at specieløllet har gjort så stort et indtog på det danske marked, og dermed givet øllet som drik en højere status. Han mener, at danskerne har fået smag for den gode øl, og frygter ikke, at der er en lavkonjunktur under opsejling.
”Den kvalitetsbevidste forbruger vil ikke stoppe med at købe gode øl, han køber måske bare lidt færre, når økonomien bliver dårlig,” slutter han.